fbpx

J-beauty

 Fri fragt ved køb af mere end 700kr
 Free shipping on purchases of more than DKK 700

Permanent makeup

Permanent makeup er en kosmetisk tatovering. Man tilsætter pigmenter til hudens midterste lag, som understreger og tydeliggør ansigtets naturlige kendetegn og træk. Alle behandlinger udføres med kvalitetssikret, hygiejnisk udstyr udviklet specielt til permanent makeup. Pigmenterne fra permanent makeup lysnes i løbet af 3-5 år, og er dermed ikke så permanente og markante som almindelige tatoveringer.

Med permanent makeup kan man fremhæve ansigtets naturlige træk og korrigere og tilføje naturlige farver, som medvirker til at give et mere udtryksfyldt udseende. Samtidig med kan du spare en masse tid på din makeup. Du har den hele døgnet og du skal ikke bekymre dig om din makeup når du svømmer eller dyrker motion og sport. Permanent makeup er også at anbefale dig, som har svært ved at se til at lægge din dag-makeup, på grund af usikre hænder, har dårligt ved at se til det med videre.

Behandlingsforløbet

Information om sikkerhed og procedure:

Alle behandlinger starter med udleveret information omkring permanent makeup, forventning, risici mm. Der underskrives herefter en samtykkeerklæring, hvor man giver sin underskrift på, at man har læst og forstået alle informationer.  Herefter vil der være en personlig snak om ønske og forventninger. Der ydes ligeledes bedøvelse under hele forløbet, så smerte formindskes. Derefter sker opmåling og optegning, hvor kunden skal bekræfte og godkende, før det permanente bryn påbegyndes.

Proceduren:

Under hygiejniske forhold arbejdes ,der i det yderste lag af huden (epidermis), hvor pigmentet/ farven disponeres ned i. Nogle oplever en let smerte og andre en lidt større. Dette er meget forskelligt og individuelt. Det er derfor vigtig, at man er forberedt- har spist og fået væske inden behandlingen.

Efter behandlingen:

Skal du forvente at det område, hvor der er blevet pigmenteret/farvelagt vil være rødt og hævet i nogle timer. Du kan sagtens køre bil og/eller tage direkte på arbejde efterfølgende. Dog er der forbehold som bla. sved, sol, vand, sauna og svømmehal, som man skal holde sig væk fra i 7-10 dage. Dette gælder ved alle behandlinger. Det er samme procedure hver gang du kommer til en behandling.

Selve helingsprocessen:

Vare typisk fra 7-10 dage. Der vil i løbet af denne tid dannes sårskorpe på huden, der gradvist vil forsvinde. Det er derfor vigtigt i disse dage, at overholde aftercare -instrukserne, da 70% af det endelige resultat, afhænger af dit forløb bagefter og hvorvidt du overholder retningslinjerne. Du får udleveret alle informationer efter endt behandling.

Hele permanent makeup proceduren:

Man skal i gennemsnit, altid regne med mindst 3 behandlinger i alt, før et resultat ses som færdigt. Antal behandlinger varier fra hudtype, genetik, livsstil heriblandt hormonelle forandringer, solforbrug, medicinforbrug osv. Der kan her være enkelte hudtyper, der skal have flere. Dette ses som en sjældent risici.

De fleste behandlinger kan forgå med 4 – 14 ugers mellemrum for, at opnå det bedste resultat. Det er derfor vigtig, at man kommer til sine efterfølgende touch up´s i dette tidsrum, da det ellers kan betyde flere behandlinger i sidste ende, før et pænt og jævnt resultat opnås.

Nogle hudtyper vil kræve flere behandlinger, hvilket betyder at selve hudtypen har svært ved, at holde på pigmentet/farven. Derfor kan der desværre ikke gives nogen garantier for, at pigmentet forbliver i huden eller, hvor mange behandlinger der skal til og hvor længe holdbarhedsperioden er. Vi kan derfor ikke holdes ansvarlig for manglende pleje, mangelene efterbehandlinger, ukorrekte oplysninger ift. medicin og heldbredstilstande.

Det er ligeledes ikke muligt, at forudsige, hvordan huden vil reagere, og det endelige resultatet, da der arbejdes i levende hud. Du skal derfor være indforstået med, at det er på eget “ansvar” og reklamationer er derfor ikke mulige.  Det er dog meget sjældent, at resultatet ikke kan blive tilfredsstillende.

Efterfølgende holdbarhed:

Ønsker du at fremme holdbarheden af din nye permanent behandling er der nogle ting du kan gøre:

Brug altid solcreme med højt faktor på dit permanente område.

Brug aldrig cremer, kosmetisk behandling, peelinger med og uden laser, ansigtsrens og andre kosmetolog behandlinger på det pigmenterede område. Dette skal forgå 2 cm. fra pigmentet.

Særlige vilkår ved permanent makeup:

Det er et krav at du er fyldt 18 år.

Der påføres bedøvelse på huden under behandlingen.

Varighed for behandling – 2 timer.

Inkluderet i behandling – konsultation, vejledning, opmåling, design, procedure, aftercare.

Holdbarhed – alt permanent anbefales at blive opfrisket en gang om året.

Vigtige kontraindikationer

Du kan ikke få lavet permanent makeup hvis, du er gravid, har Trombose (blodpropper), er HIV smittet, har feber, er hæmofil (bløder) eller har en immunsygdom.